SH-konto (søgnehelligdage)

Virksomheden skal i henhold til reglerne i den overenskomst virksomheden er omfattet af, opspare et beløb på medarbejderens såkaldte SH-konto. Beløbet ligger i virksomheden, men er registreret på medarbejderens lønseddel.

Opsparing

Medarbejderen opsparer ved hver lønudbetaling en procentsats af den optjente ferieberettigede løn. Beløbet indsættes på SH-kontoen.
Der skal beregnes pension af beløbet, men ikke feriegodtgørelse. Pensionen beregnes i forbindelse med opsparingen.

Udbetaling

SH-kontoen bruges til at dække den løn medarbejderen ikke optjener de dage hvor der ikke skal arbejdes i henhold til overenskomsten, såkaldte SH-dage. Der udbetales således et beløb fra kontoen pr. dag når medarbejderen afvikler en overenskomstmæssig søgnehelligdag, en feriefridag eller en overenskomstmæssig fridag. Disse dage fremgår af den enkelte overenskomst.

Satserne for opsparing og udbetaling kan ses her.

Ved medarbejderens fratræden fra virksomheden eller ved årsskiftet opgøres SH-kontoen og udbetales til medarbejderen.

NB: Beløbet kan ikke overføres til medarbejderens ferieopsparing.

Elever og funktionærlignende ansatte får almindelig løn i forbindelse med SH-dage.

Du er altid velkommen til at kontakte Dansk Håndværk hvis du har spørgsmål til dette – vi er aldrig længere end ét telefonopkald væk.

Nulstille kodeord
Venligst indtast din e-mail-adresse. Du får et nyt kodeord via e-mail.