Ansættelsesbevis

Når virksomheden ansætter en medarbejder har denne ret til at få udstedt et ansættelsesbevis.

Medarbejderen har krav på et ansættelsesbevis hvis ansættelsen skal vare over én måned og den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er på mere end 8 timer.
Ansættelsesbeviset skal indeholde oplysninger om virksomheden og medarbejderen, samt beskrive de løn- og arbejdsforhold der gælder for ansættelsen.

Dansk Håndværk anbefaler at der benyttes nedenstående ansættelsesbeviser. Benyttes disse er virksomheden sikker på at den overholder både lovgivning og overenskomsten med hensyn til ansættelsesbeviser.

Find ansættelsesbeviser i Dokumentsamlingen her (husk at logge på først).

Lokalaftaler

Hvis der på virksomheden findes lokalaftaler den nye medarbejder bliver omfattet af, skal disse også oplyses overfor medarbejderen. Dansk Håndværk anbefaler at sådanne aftaler er skriftlige og udleveres til nye medarbejdere.

Personalehåndbog

Dansk Håndværk anbefaler desuden, at der til den nye medarbejder mod underskrift udleveres personalehåndbog, hvis en sådan findes.

Elever

Ved ansættelse af elever skal der foreligge en underskrevet aftale inden eleven starter i virksomheden.
Hvis du har spørgsmål til dette er du altid velkommen til at kontakte Dansk Håndværk – for vi er aldrig længere end ét telefonopkald væk.

Nulstille kodeord
Venligst indtast din e-mail-adresse. Du får et nyt kodeord via e-mail.