Entreprenørens ret til tid og penge

Efter dansk ret skal entreprenøren som udgangspunkt levere sine ydelser i overensstemmelse med aftalen med bygherren, herunder til den aftalte tid.

Entreprenøren vil dog i visse tilfælde have ret til tidsfristforlængelse. Dette gælder fx, hvis en forsinkelse kan henføres til en af følgende begivenheder:

  • Bygherrens forhold
  • Force majeure
  • Offentligt påbud eller forbud (som ikke skyldes entreprenørens forhold) .

Retten til tidsfristforlængelse vil formentlig også gælde, selvom AB (fx AB 92 eller AB 18) ikke er aftalt mellem bygherre og entreprenør.

Det er entreprenøren som har bevisbyrden for, at han har ret til tidsfristforlængelse, herunder for at den påberåbte begivenhed rent faktisk også har medført forsinkelse.

Husk at du som entreprenør altid skal sikre dig den nødvendige dokumentation.

Bygherren har tilsvarende bevisbyrden, hvis bygherren ønsker at påberåbe sig retten til tidsfristforlængelse, fx hvis forsinkelse som følge af for sent fremkomne bygherreleverancer efter bygherrens opfattelse kan henføres til en ”force majeure”-begivenhed (fx AB 92 § 26, stk. 1, og AB 18 § 42, stk. 1).
Hvis entreprenøren er berettiget til tidsfristforlængelse, skal entreprenøren snarest muligt gøre bygherren opmærksom herpå (fx AB 92 § 24, stk. 3, og AB 18 § 39, stk. 4). Det samme gælder for bygherren (fx AB 92 § 26, stk. 3, og AB 18 § 42, stk. 4.)

Har entreprenøren ret til ekstra tid, vil entreprenøren efter omstændighederne også kunne gøre et forsinkelseserstatningskrav (fx for forøgede byggepladsomkostninger) gældende.

Muligheden for forsinkelseserstatning kan komme på tale, hvis forsinkelsen skyldes bygherrens forhold, eller et offentligt påbud eller forbud (AB 92 § 27, stk. 1 og 2, og AB 18 § 43, stk. 1 og 2).

Hvis kravet om tidsfristforlængelse kan henføres til en ”force majeure”-situation, vil entreprenøren dog ikke kunne gøre et forsinkelseserstatningskrav gældende (Se fx AB 92 § 27, stk.3, og AB 18 § 43, stk. 1 og 3).