Sundhedsordning: Åbningstider i sommerferien

Ansattes sundhedsordning i PensionDanmark giver adgang til forebyggende behandlinger på 143 sundhedscentre fordelt over hele landet. I sommerferien vil de fleste centre have lukket i ugerne 29-31.

Er medarbejderne allerede i et behandlingsforløb, kan de aftale med deres behandler, om behandlingsforløbet skal fortsætte på et andet sundhedscenter i sommerferieperioden. Får medarbejderne behov for akutbehandling ved en fysioterapeut eller kiropraktor i ugerne 29-31, kan det også lade sig gøre. Tidsbestilling kan ske via telefon 7010 0806.

Hurtig diagnose og telefonisk rådgivning er åben hele sommeren
Hurtig diagnose og den telefoniske sundhedsrådgivning i PensionDanmarks sundhedsteam lukker ikke og vil være åben hen over sommeren. Her kan både medarbejderne og virksomhedens personaleansvarlige ringe og få en fortrolig samtale med en sygeplejerske. Ring på 7012 1335 alle hverdage mellem kl. 8 og 21.

Læs evt. mere om sundhedsordningen på pension.dk/sundhed.

Nulstille kodeord
Venligst indtast din e-mail-adresse. Du får et nyt kodeord via e-mail.