Forbrugerombudsmanden stiller nu skrappe krav for markedsføring med klima- og miljøanprisninger.
Det betyder at du nu skal være særdeles opmærksom på, hvordan du formulerer at din virksomhed gør noget for miljøet eller hvordan præcise produkter eller arbejdsmetoder er “klimavenlige”.
Grundlæggende skal du kunne dokumentere ethvert udsagn, som skal være understøttet af eksperter, analyser eller præcise LCA-analyser.
Angiver du en klima- eller miljøfordel, skal produktet mindst være bedre end gennemsnittet af produkter og henviser du til undersøgelser eller lignende, skal du, hvis de indeholder betingelser for kvaliteten eller angiver alternativer, der er endnu bedre, tilmed oplyse dette i din tekst.
Der er også skrappe krav for helt overordnede udsagn, som eksempelvis “Vi arbejder miljøvenligt” eller “Vi gør noget godt for klimaet” o.l. Skriver man den slags overordnede sætninger, skal man kunne dokumentere dette f.eks. med en konkret klimaplan for virksomheden eller tilsvarende. Også udsagn, der ikke præcist fremfører en konkret påstand, skal være korrekte – eksempelvis hvis man nøjes med at skrive “Vi er grønne”.
Kontroller dine nuværende tekster
Ovenstående er blot nogle af de nye krav. Hvis du på din netside eller andre steder skriver noget om virksomheden eller for konkrete produkters grønne egenskaber,. klima- eller miljøvenlighed bør du gennem gå disse tekster i forhold til de nye regler.
Du kan læse mere om de nye krav i en kvikguide, udgivet af Forbrugerombudsmanden, som oplyser at formålet med kvikguiden er at hjælpe virksomheder til at undgå vildledende udsagn om deres produkters miljømæssige egenskaber.