Overrasket møbelpolstrer gav statsministeren et knus

En lykkelig møbelpolstrer skabte lørdag årets billede på DM i Skills, da statsminister Lars Løkke Rasmussen stod på scenen i Herning og skulle dele førstepræmien ud.

Ida Sofie Jensen troede ikke på sin egen vinderchance i møbelpolstrernes konkurrence, men da hendes navn til hendes store forbløffelse blev råbt op, stormede hun spontant op på scenen og gav statsministeren et knus.

– Jeg var fuldstændig overvældet. Det kom meget bag på mig, for jeg havde ikke turde håbe på det i min vildeste fantasi. Så det var et meget lykkeligt øjeblik, siger hun til magasinet Wood Supply, der fortæller historien og viser dagens foto at statsministeren og den lykkelige vinder.

Og glæden deles ifølge Wood Supply af hendes chef, Nicolai Bisgaard, som stod på publikumsrækkerne.

– Vi er 4 i værkstedet, og det er en sejr for os alle sammen, selv om det er Idas fortjeneste. Hun har taget en udfordring op og arbejdet under pres. Det kommer hun også til, når der er svendeprøve, siger Nicolai Bisgaard til magasinet.

Virksomheden er medlem af Dansk Håndværk.

Du kan læse hele artiklen og se billederne her.