Ny VVS- og Blikkenslageroverenskomst samt ny funktionæroverenskomst

Bestyrelsen i Dansk Håndværk har den 16. december 2021 godkendt overenskomstresultatet mellem Dansk Håndværk og Blik- & Rørarbejderforbundet og Dansk Metal.

Det betyder, at medlemsvirksomheder med medarbejdere som udfører VVS- eller blikkenslagerarbejde, bliver omfattet af VVS- og Blikkenslageroverenskomsten fra årsskiftet.

Overenskomsten er sendt i tryk. Vi forventer at modtage den trykte udgave i januar måned 2022.

Ny funktionæroverenskomst
Bestyrelsen i Dansk Håndværk har den 16. december 2021 også godkendt overenskomstresultatet mellem Dansk Håndværk og HK Privat.

Det betyder, at alle nye medlemsvirksomheder med medarbejdere indenfor dette fagområde, bliver overfattet af funktionæroverenskomsten ved indmeldelse i Dansk Håndværk.

Bemærk: Eksisterende medlemmer bliver ikke automatisk omfattet af funktionæroverenskomsten. Den enkelte medlemsvirksomhed skal selv vurdere og beslutte, om man ønsker at være omfattet af funktionæroverenskomsten. Vi informerer nærmere herom i starten af det nye år.

Overenskomsten er sendt i tryk. Vi forventer at modtage den trykte udgave i januar måned 2022.

Har du spørgsmål
Har du spørgsmål til de to nye overenskomstområder, er du naturligvis velkommen til at kontakte vores juridiske enhed på telefon 32 63 04 70.

Læs mere: Du kan læse mere om baggrunden og forhandlingerne af de nye overenskomster i denne tidligere artikel.