Ny overenskomstaftale med 3F Industrigruppen

Dansk Håndværk nåede i weekenden i mål med en ny overenskomstaftale med 3F Industrigruppen for Industri- og Værkstedsoverenskomsten. Forhandlingen foregik i Håndværkets Hus på Islands Brygge, hvor direktør i Dansk Håndværk, Morten Frihagen, sammen med 3F’s forhandlingssekretær, Morten Christensen, underskrev aftalen.

– Vi har fået en aftale, som vi er tilfredse med, og som ligger inden for den økonomiske ramme, der er givet på det øvrige private arbejdsmarked. Der har i forhandlingerne været et fælles ønske at fremme medarbejders trivsel, udvikling og efteruddannelse. Og midlet til at nå målet er afholdelse af individuelle medarbejderudviklingssamtaler og et forbedret tilskud til efteruddannelse, lyder det fra Morten Frihagen om aftalen.

I den kommende tid fortsætter Dansk Håndværk forhandlingen med 3F Industrigruppen om fornyelse af Auto- og Boligmonteringsoverenskomsten. Den overenskomst dækker blandt andre virksomheder som møbelpolstrer, autosadelmagere, gardinmontør, tæppemontering, sadelmager, bygningstapetserer.

Dansk Håndværk, Morten Frihagen, sammen med 3F’s forhandlingssekretær, Morten Christensen, underskrev aftalen.

Dansk Håndværks direktør, Morten Frihagen, og 3F’s forhandlingssekretær, Morten Christensen, underskriver aftalen.

Industri- og Værkstedsoverenskomsten dækker følgende fagområder på industri- og værkstedsområdet:
Industrisnedkere, maskinsnedkere, bygningssnedkere på værksted, træindustriarbejdere, møbelsnedkere, træoperatører, industrioperatører, produktionsassistenter, byggemontører og medarbejdere ved intern transport på værksted, savværksarbejdere samt hjælpefunktioner i forbindelse hermed, herunder lager- og pakkefunktion samt intern transport m.v.

———————————-
Yderligere oplysninger hos:
Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndværk
Tlf./sms: 29 37 84 88, e-mail: mf@dhv.dk
———————————-

Hvornår får vi overenskomsten i hånden? Læs her