Morgenmøde: Hvem skal overtage din virksomhed?

En af de største udfordringer for ejerskiftemodne virksomheder er at finde en køber.

Fredag den 29. november fra 9.00 – 11.30 sætter vi fokus på køb og salg af virksomhed.
SMVdanmark afholder sammen med en række lokale foreninger et arrangement om ejerskifte på erhvervsskolen CELF i Nykøbing Falster. Formålet er at inspirere til iværksætteri via ejerskifte, og virksomhederne kan møde potentielle købere – nemlig elever og lærlinge på CELF.

Arrangementet giver mulighed for en snak med de måske kommende købere, og der er også rig lejlighed til at få en snak med oplægsholdere med stor viden om ejerskifte – både for købere og sælgere.

Læs mere om programmet for dagen her.

Tidspunkt og rammer

Tid: Den 29. november 2019 fra kl. 9 til kl. ca. 11.30 sideløbende med finalen i efterårets konkurrence i innovation og iværksætteri på CELF.

Sted: CELF, Kringelborg Allé 7, 4800 Nykøbing F. i kantinen

Tilmelding sker til Lotte Dehli, SMVdanmark på dehli@SMVdanmark.dk

I løbet af formiddagen serverer CELF’s kantine innovationsgodbidder, og der er mulighed for spørgsmål.

Fra 11.45 til 12.15 overrækkes præmier til vinderne af CELF’s konkurrence.