En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser at byggeriets virksomheder mangler hænder.
Andelen af ledige stillinger i byggeriet er steget en smule siden sidste opgørelse og der er især de mellemstore virksomheder, der ikke kan finde de ansatte de skal bruge.
Mens virksomheder med 1-9 ansatte har en andel af ubesatte stillinger på 2 procent står det lidt værre til for gruppen af virksomheder, der størrelsesmæssigt ligger lige over dem. Firmaer med 10 og 49 ansatte har nemlig ifølge den nye opgørelse 2,6 procent af deres stillinger ubesatte. For de større og helt store er tallet under 2 procent.
Andre har det også svært
Ser man på alle virksomheder under et er det dog de helt små firmaer, der har det sværest med at skaffe medarbejdere. Her er tallet 2,3 procent for firmaer med 1-9 ansatte. Men det er altså for samtlige virksomhedstyper, hvor især branchen kommunikation trækker gennemsnittet op. Også indenfor erhvervsservice har man det vanskeligt.