Byggefagenes Fælles Garantiselskab (BFG) – et attraktivt alternativ til bankenDet kan være dyrt at stille byggegarantier gennem banken. For at skabe et alternativ oprettede Håndværksrådet i 1987 Byggefagenes Fælles Garantiselskab. Formået med BFG er udelukkende at sikre de deltagende virksomheder bedre vilkår og priser, end de enkeltvis selv kan opnå, når de skal stille arbejdsgarantier efter AB92. Når en virksomhed skal stille AB92-garanti vælger de ofte bankerne, fordi det er det man plejer at gøre. Men for rigtig mange er det en dårlig forretning, fordi man dermed bruger en del af sin kreditramme til at stille denne sikkerhedsstillelse. For banken er en bankgaranti nemlig det samme som hvis du trækker på kassekreditten. Med BFG belaster man ikke sine kreditmuligheder i banken, og ofte kan BFG gøre det billigere end banken. Garantiselskabet drives af en lang række byggeorganisationer, heriblandt Dansk Håndværk, og arbejder udelukkende for at tilbyde medlemsvirksomhederne så favorabel en ordning som mulig – BFG skal ikke selv tjene penge. Som medlem af Dansk Håndværk kan du søge om garantistillelse via BFG.
|