Danske virksomheder årligt bruger 18,3 mia. kr. på at løse juridiske konflikter. Det svarer til to tredjedele af prisen på en ny Øresundsbro, hvis den skulle bygges i dag. For den enkelte virksomhed betyder det, at de bruger 8,2 pct. af deres resultat efter skat på at bekrige deres samarbejdspartnere. Og for byggebranchen anslås dette tal at være på hele 14,1 pct. – altså næsten dobbelt så højt.
Juridiske konflikter, der ender i retten eller voldgift, har store omkostninger for både den økonomiske bundlinje, omdømme, byggeprojektets tidsplan, kvalitet og ikke mindst for mindst de mennesker, der arbejder på byggeriet.
Samtidig står byggeriet overfor stigende krav om innovation og grøn omstilling samt nye lovkrav om LCA analyser, rapportering, ny EU lovgivning på bæredygtighedsområdet, nye AB-regler og ikke mindst en verdensomspændende klima- og forsyningskrise. Store forandringer, der kræver nye og bedre samarbejdsformer på tværs af værdikæden, og at færre ressourcer bliver brugt på at løse konflikter i retten.
Dansk Håndværk støtter derfor Byggeriets Samfundsansvar, som sammen med CPH Mediation & Negotiation og Bygherreforeningen er gået sammen om “Samarbejdsløftet”. Det skal skabe opmærksomhed om problemet og give virksomheder og organisationer i byggebranchen et incitament og platform til at handle. Formålet er at øget fokus på konstruktivt samarbejde på tværs af værdikæden i byggeriet og dermed være med til at nedbringe omfanget af konflikter i byggeriet.
Du kan læse mere om Samarbejdsløftet her.