Afgørelser og domme i byggeriet – Er private bygherrer altid juridisk private

I samarbejde med Nexus Advokater bringer vi her uddrag af artikler med relevans for Dansk Håndværks medlemmer.

Entrepriseadvokat Simon Heising fra Nexus Advokater skriver hver uge en artikel om en afgørelse indenfor byggeriets områder. Vi bringer her en kort opsummering samt et link til Nexus Advokater, hvor man kan læse hele artiklen.

På den måde får interesserede først et overblik og kan derefter læse artiklen i sin helhed, hvis man ønsker det. Nyeste artikel står øverst.


Er private bygherrer altid private i juridisk forstand

Ugens kendelse er afsagt af Voldgiftsretten for Bygge og Anlæg den 1. juli 2019, og vedrører hvor vigtigt det er at man har omhyggelige rådgivere, der ved hvad de gør når man skifter entreprenøren ud midt under et byggeri.

Hvad kan vi lære af denne kendelse?
Hvis man under et byggeri står i en situation, hvor man ser sig nødsaget til at udskifte en hovedentreprenør, kan det gå ret galt, hvis man ikke har styr på hvad det er man giver afkald på. I denne sag enten glemmer man eller så overser man en lang række mangler, som man åbenbart burde have med i afslutningsaftalen, for indholdet af denne aftale gør, at man senere er afskåret fra at gøre manglerne gældende overfor den hovedentreprenør, der har forårsaget manglerne.

Derfor er det vigtigt, at man har en teknisk rådgiver til at gennemgå en bygning for fejl og mangler før man får sin advokat til at hjælpe sig med en aftale, så man ikke afskærer sig fra at kunne gøre fejl og mangler gældende.

Du kan læse hele artiklen, sagsbeskrivelsen og afgørelsen her


Ansvar i forbindelse med MgO-plader

Denne kendelse er afsagt af voldgiftsretten primo juni 2019 og vedrører ansvar for valg af MgO-plader i henhold til spørgsmål om udviklingsrisiko og byggetidens viden ved systemleverance.

Bygherre (BH) ejede et byggeri, der var omfattet af lovgivningen om almene boliger. Byggeriet blev undergivet energirenovering, hvilket blandt andet indebar udskiftning af facadeelementer fra sommeren 2013 og frem til foråret 2015. Facaderenoveringen omfattede endvidere levering og montering af facadeelementer med facadeplader som pudspladser og vindspærreplader.

Hvad kan vi lære af denne kendelse?
Det kan af nærværende kendelse endnu engang udledes, at den kvalificerende ansvarsfritagende viden i relation til valget af MgO-plader forelå i BYG-ERFA bladet af den 27. december 2013.

I nærværende kendelse var hovedentreprenøren ansvarlig overfor bygherren som følge af materialevalget. Som leverandør af MgO-pladerne, var underentreprenøren imidlertid ansvarlig overfor hovedentreprenøren efter købelovens § 43, stk. 1 og 3, jf. § 24, da MgO-pladerne var uegnede til formålet. Underentreprenøren endte  således med at stå med bolden. Som leverandør af MgO-plader før den 27. december 2013 bør man derfor være opmærksom på MgO-pladernes egnethed til formålet.

Vil du læse hele artiklen, finder du den her.

 


Hvornår har entreprenøren pligt til at opdage projekteringsfejl?

Denne kendelse er afsagt af voldgiftsretten medio maj og vedrører bl.a. entreprenørers pligt til at opdage og påberåbe projekteringsfejl.

Bygherre (BH) indgik den 10. september 2015 aftale med entreprenøren (E) om renovering og udvidelse af BH’s villa.

I aftalen var anført: ”Arbejder, hvortil der kræves autorisation, f.eks. kloak, VVS- og el-arbejde, skal udføres af entreprenøren/firmaer med autorisation iht. gældende ordning…Disse fag tilrettelægges og projekteres endeligt af de udførende entreprenører/firmaer efter aftale med bygherre.”.

Grundlaget for E’s tilbud var tegningsmateriale udarbejdet af en af BH rekvireret arkitekt. Herudover havde BH en bygherrerådgiver som også førte tilsyn. Idet BH konstaterede flere mangler ved det af E udførte arbejde, indklagede BH den 23. april 2018 E med påstand om betaling af kr. 812.687,50. BH fremførte bl.a. det synspunkt, at E – ifølge ovennævnte afsnit i aftalen – også ved tømrerarbejder skulle foretage projektering.

Under sagen blev der udmeldt syn og skøn.

Hvad kan vi lære af denne kendelse?
Hvorvidt entreprenøren har en pligt til at rådgive bygherre beror på en konkret vurdering. Der skal både foretages en afvejning af hvor detaljeret og gennemarbejdet udbudsmaterialet er, samt hvor åbenlyse eventuelle fejl heri er.

Kendelsen fremhæver, at det som det klare udgangspunkt ikke er entreprenørens opgave at rådgive om projektering, når der ikke er særskilt aftale herom, samtidig med at projektering faktisk er foretaget af en anden part.

I dette tilfælde skulle det således være særligt klart eller åbenlyst at der var fejlprojekteret, før entreprenøren havde pligt til at rådgive bygherre herom.

Vil du læse hele artiklen, finder du den her.


Hvad er kravene til udbudsmaterialets klarhed i relation til indregninger i tilbudsgivningen

Denne kendelse er afsagt af Voldgiftsretten ultimo maj 2019 og omhandler blandt andet kravene til udbudsmaterialets klarhed og tilbudsgivning.

Rådgiver udbød på vegne af bygherre et byggeprojekt opdelt i tre entrepriser: Bygningsarbejder, installationsarbejder og bygningsautomation. I udbudsmaterialets bygningsdelsbeskrivelse var ”Slap armering” angivet med ”Identifikation Y”, og i udbudstegningerne vedrørende fundamentsdetaljer var angivet Y-værdier.

Armeringsmængder fremgik ikke af tilbudslisten, udover en angivelse af 1000 kg armering under afsnittet om variable ydelser.

Efter forespørgsel i udbudsfasen, blev der ved et rettelsesblad 6 dage før den oprindelige licitationsdato oplyst, at armeringsmængder var tilføjet I en revideret tilbudsliste, som blev gjort tilgængelig samme dag. Armeringsmængder var dog faktisk ikke blevet tilføjet.

Hvad kan vi lære af denne kendelse?
I forholdet mellem bygherre og entreprenør, er det bygherres ansvar at udbudsmaterialet er entydigt og udformet på en sådan måde, at der er klarhed over ydelsernes omfang og indhold.

Kendelsen viser dog, at tilbudsgivende entreprenører har et vist ansvar for at indregne ydelser i sit tilbud, som ikke fremgår af tilbudslisten, men som burde have været inkluderet i tilbudslisten.

Dette er som udgangspunkt et meget indgribende ansvar for den tilbudsgivende entreprenør, men ud fra kendelsen må det forstås begrænset til de tilfælde, hvor det burde være åbenlyst for den tilbudsgivende entreprenør, at en ydelse skulle være inkluderet i tilbudslisten.

Vil du læse hele artiklen, finder du den her.


Totalentreprenør frifundet i mangelsag på trods af valg af MgO-plader

Denne kendelse er afsagt af voldgiftsretten primo maj 2019 og vedrører hæftelse for mangler ved MgO-plader, herunder spørgsmål om udviklingsrisiko og byggetidens viden.

Totalentreprenøren frifindes i nærværende sag idet der på tidspunktet for valget af MgO-pladerne ikke var indhøstet sådanne erfaringer med MgO-pladernes egenskaber og egnethed, at de kunne anses for sådan gennemprøvet, at der kunne siges at foreligge en viden, hvorefter MgO-pladerne kunne anses for forsvarlige og fornuftige til formålet. Dette blev især lagt til grund ud fra BYG-ERFA-bladet af den 27. december 2013, da totalentreprenøren var berettiget til at lægge oplysningerne deri til grund for sit materialevalg den 7. februar 2014.

Eftersom voldgiftsretten under sagen tilføjede, at problemerne med MgO-pladerne først blev kendt ved BYG-ERFA-bladet af den 5. maj 2015, kan man måske endda tilsnige sig den konklusion, at entreprenører, der således har valgt MgO-plader efter den 27. december 2013, men før den 5. maj 2015, muligvis har udsigt til frifindelse i mangelsager ved MgO-plader.

Vil du læse hele artiklen, finder du den her.


Hvornår har man krav på udbedringsgodtgørelse ved produktgaranti

Denne kendelse er afsagt af voldgiftsretten ultimo marts 2019 og vedrører hvorvidt bygherre havde krav på udbedringsgodtgørelse som følge af en produktgaranti stillet af underentreprenøren.

I afgørelsen var garantien relevant for, om bygherren havde krav på udbedringsgodtgørelse.

Ved fejl og mangler gælder de almindelige erstatningsretlige regler, samt eventuelle garantier stillet i aftalegrundlaget. Det er således væsentligt at være opmærksom på eventuelle stillede garantier.

Vil du læse hele artiklen, finder du den her.


Hvornår har man godtgjort krav på betaling for ekstraarbejder

Denne kendelse er afsagt af voldgiftsretten primo april 2019 og vedrører krav på betaling for ekstraarbejder, herunder formkravene.

Det kan af kendelsen udledes, at såfremt det i aftalegrundlaget fremgår, at entreprisen skal udføres til fast pris, med forhold for projektændringer, er det væsentligt som entreprenør, at godtgøre ekstrakravene før projektændringerne iværksættes.

Vil du læse hele artiklen, finder du den her.


Hvor meget af købesummen er bygherre berettiget til at tilbageholde ved entreprenørens manglende garantistillelse?

Denne uges artikel vedrører kendelse afsagt af voldgiftsretten medio januar 2019 og vedrører mangler og skimmel i en nybygget funkisvilla samt spørgsmål om entreprenørens afhjælpningsret og bygherrens tilbageholdelse af købesummen.

Det kan af kendelsen udledes, at det som entreprenør er vigtigt at udbedre konstaterede fejl og mangler hurtigst muligt, for ikke senere at fortabe sin afhjælpningsret. Samtidig kan det udledes, at det som bygherre er væsentligt at være opmærksom på entreprenørens eventuelle manglende sikkerhedsstillelse, med henblik på at imødekomme tvister angående tilbageholdelse af købesummen ved eventuelle fejl og mangler.

Vil du læse hele artiklen, finder du den her.


Hvornår ifalder hovedentreprenør hæftelsesansvar for underentreprenørs skadeforvoldelse på tredjemand?

Denne dom er afsagt af Højesteret primo september 2019 og vedrører hvorvidt en hovedentreprenør kan ifalde hæftelsesansvar for en skade forvoldt af en underentreprenør på tredjemand.

Det kan af dommen udledes, at en hovedentreprenør ved risikobetonet arbejde skal være yderst opmærksom på engagering af en underentreprenør, idet hovedentreprenøren kan komme til at hæfte for skade på andet end entreprisen – både over for bygherren og overfor tredjemand. Hovedentreprenøren bør således ved engagering af underentreprenør sikre sig, at underentreprenøren indhenter alle nødvendige oplysninger til sikring af arbejdet. Ligeledes bør hovedentreprenøren sikre sig, at underentreprenøren forsikringsmæssigt er dækket for eventuelle skader i forbindelse med arbejdet.

Med andre ord bør risikoen for hæftelsesansvar ved risikobetonede arbejder fremadrettet indtænkes i entreprenørens risikostyring.

Vil du læse hele artiklen, finder du den her.

Nulstille kodeord
Venligst indtast din e-mail-adresse. Du får et nyt kodeord via e-mail.