Folkemøde 2018:
Invitation til åbent hus i Lærlingenes Hus på Bornholm

Kære dig med passion for det gode håndværk,

Vi har i Dansk Håndværk købt et nedslidt hus i Tejn på Bornholm, som vi i de kommende år ønsker at forvandle til et smukt hus.
Huset skal vise kvaliteterne ved det danske håndværk og inspirere nye generationer til at vælge en håndværksmæssig uddannelse.

Istandsættelsesarbejdet skal udføres af lærlinge i samspil med elever under uddannelse i andre fag.
Vi har valgt at kalde projektet ”Lærlingenes Hus” se video af huset her.

Vi er stadig i gang med at definere projektet, som gerne skal indeholde forskellige elementer såsom at fremme samarbejdet på tværs af fag, at vise de enkelte fags kundskaber og kvaliteter, samt at vise fortidens stolte byggetraditioner i samspil med fremtidens krav til bæredygtighed, nulenergi og cirkulæritet.

Vi håber, at du under Folkemødet har lyst til at kigge forbi vort hus på Brinkevej 2a, Tejn, 3770 Allinge:

fredag den 15. juni 2018 i tidsrummet kl. 9.00 – 10.30

til morgenmad og en snak om, hvordan vi kan tilrettelægge projektet, hvad huset kan anvendes til, og hvordan vi fremmer samarbejdet på tværs af fag og uddannelser.

Vi glæder os til at se dig på solskinsøen.

Med venlig hilsen,
Alle os i Dansk Håndværk

Nulstille kodeord
Venligst indtast din e-mail-adresse. Du får et nyt kodeord via e-mail.