Lærling med power

– styrk dine lærlinge og giv dem en resultatskabende adfærd

”Lærling med power” giver dig som mester en lærling,
der kan blive endnu bedre til at tage socialt og fagligt ansvar, endnu bedre til at kommunikere og endnu bedre til at servicere dine kunder – en lærling, der er et endnu større aktiv for din virksomhed.

 

Hvorfor ”Lærling med power”?
Det vil i fremtiden blive svært at rekruttere faglærte medarbejdere, hvis ikke der bliver skabt flere praktikpladser og lærlingene klædes på til at udvise en resultatskabende adfærd. Vores erfaring er, at de unge lærlinge har brug for mere træning i at lære sine egne styrker og begrænsninger at kende, både fysisk og mentalt. De har brug for at lære at håndtere forandringer og forstyrrelser, at træffe valg og fravalg samt at håndtere de krav og forventninger de møder
fra sig selv, kunderne og virksomheden.

Hvad gør vi når vi træner ”Lærling med power”?
På basis af lærlingens hverdag, tager træningen udgangspunkt i karatens bagvedliggende filosofi, som handler om løbende forbedringer indenfor områder som disciplin, respekt og målrettethed. Vi kalder metoden for KarateCoaching.

I KarateCoaching får lærlingen større tro på sig selv, de tager større ansvar, højner deres faglige stolthed og bliver mere positive.

Vi måler på selvværdet, når vi starter og slutter. Vores målinger af tidligere forløb viser en forbedring af selvværdet på gennemsnitlig 35%.

Hvordan træner vi ”Lærling med power”?
I træningen omsætter vi teori til praksis, arbejder i grupper og individuelt, reflekterer og er fysisk aktive.

Åbent hold i Hillerød
Du kan tilmelde dine lærlinge til et åbent hold, hvor du tilmelder dig direkte til Resma, som afholder kurset. Holdet afholdes i Hillerød.

Tilmelding til dette kursus skal sendes til Annette Wulff Larsen, hos Resma på mail awl@resma.dk, med lærlingens navn, virksomhedens CVR-nr. og kontaktoplysninger, mail og evt. kontaktperson,
senest den 6. januar 2020.
Bemærk: Tilmeldingen er bindende.

Tid og sted
Torsdag den 9. januar 2020 kl. 8.00-16.00.

C4 Videnscenter, Krakasvej 17, 3400 Hillerød.

Pris
Kr. 2.399,- pr. person, excl. moms.
Inkl. morgenmad og frokost.
Minimum 10 og max. 12 deltagere.

Hvem er underviserne?
Søren og Annette har tilsammen mere end 50 års erfaring fra erhvervslivet. Denne erfaring har de i Resma sat sammen med østens filosofi og arbejder i dag med at hjælpe virksomheder, medarbejdere og unge med at blive ”Sortbælte i selvledelse”. Se mere på Resma’s hjemmeside

Her kan du se en inspirationsvideo fra det første hold af lærlinge, der deltog i Lærling med Power hos Dansk Håndværk

Har du spørgsmål til træningen, kan du ringe til Annette Wulff Larsen på telefon 40102803.

 

 

Nulstille kodeord
Venligst indtast din e-mail-adresse. Du får et nyt kodeord via e-mail.