Kursus: Sådan håndterer du en shitstorm

Den største fejl, man som virksomhed kan begå, er at underkende alvoren af en shitstorm.

Mange virksomheder tager først affære, når en shitstorm er brudt ud.
De er ikke klar over, hvor stor en lavine en enkelt dårlig anmeldelse eller klage på f.eks. virksomhedens Facebook-profil kan igangsætte.

Grænsen mellem succes og fiasko

Flere og flere håndværksvirksomheder bruger sociale medier som Facebook, LinkedIn og Instagram i deres markedsføring, og det bliver mere og mere populært at profilere sig via Trustpilot, Håndværker.dk og lignende sider.
Markedsføring via sociale medier og brancheportaler er en nem og billig måde at blive kendt på, og en effektiv måde at bruge kunderne som ambassadører. Men grænsen mellem succes og fiasko er knivskarp på internettet.

Hvordan håndterer du det, hvis kunderne eller andre internet trolls pludselig vender sig mod din virksomhed, og begynder at skabe negativ omtale?
Hvad gør du, hvis du lander midt i den offentlige/digitale gabestok, vi kender som en shitstorm?

De fleste husker nok et af de nyeste eksempler fra branchen – TV2 programmet ”Danmark mod Østeuropa”, der blev sendt i januar i år.
Dårlig omtale på nettet kan ende katastrofalt for virksomheden, hvis den ikke håndteres korrekt fra dag ét. Det gælder særligt for små og mellemstore virksomheder, der ikke har ressourcer til et overleve et større dyk i indtjeningen og kundegrundlaget over tid.

Lær at navigere i en shitstorm

Du kan måske ikke forhindre en shitstorm i at opstå, men du kan begrænse omfanget og skaderne ved at have en strategi, så du er klar til at beskytte dit omdømme, hvis problemet opstår.
På dette kursus gennemgår vi shitstormens faser, og du får konkrete idéer til, hvordan du kan håndtere en shitstorm, afmontere risikoen og beskytte dit omdømme fremadrettet, så din virksomhed kommer bedst muligt ud på den anden side igen, når stormen har lagt sig.
Konsulent Flemming Kehr underviser på kurset.

Tid, sted og pris

Tid: Torsdag d. 4. maj 2017 fra kl. 12.30 – 16.30
Sted: Dansk Håndværk, Islands Brygge 26, 2300 København S
Pris: Medlemmer af Dansk Håndværk: 995 kr. ekskl. moms. Ikke-medlemmer: 1500 kr. ekskl. moms.
Tilmelding: Send en mail til Mette Kofoed Iversen på mi@dhv.dk eller ring på 32 63 04 70
Tilmeldingsfrist: 19. april 2017

Nulstille kodeord
Venligst indtast din e-mail-adresse. Du får et nyt kodeord via e-mail.