Ejerlederuddannelsen 2019/2020

Er du en af de dygtige mestre der startede med et par opgaver – så kom der lidt flere og i dag har du en virksomhed med flere ansatte og en fast kundekreds?

Det går stærkt i mange virksomheder, og det kan derfor være en god idé at stoppe op og give sig selv tid til at overveje, hvordan man leder sine medarbejdere og driver sin forretning.

Ta’ en ejerlederuddannelse, som er tilpasset dig og din virksomhed, og som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges til at gøre din hverdag som ejerleder nemmere, og samtidig øge arbejdsglæden og resultaterne i din virksomhed.
Uddannelsen er målrettet ejeren af virksomheden.

Uddannelse fordelt på 5 moduler

Uddannelsen er opdelt i 5 moduler af hver 2 dages varighed:

  1. Personligt lederskab – intromodul
  2. Kommunikation og motivation
  3. Forretningsledelse og –forståelse
  4. Projekt- og forandringsledelse
  5. Forretningsplan og implementering

Læs mere om Ejerlederuddannelsen og de 5 moduler her.

Modul 1 kan gennemføres uafhængigt af de andre moduler. Du har således mulighed for at opleve uddannelsen og indholdet, inden du beslutter dig endeligt for, om du vil fortsætte på resten af uddannelsen. Det betyder, at du kan deltage på modul 1 uden at forpligte dig til mere.

Hvornår og hvor?

Efterårshold 2019/2020:

Modul 1: 23. – 24. september 2019 – du kan deltage i Modul 1 uden at forpligte dig til at deltage i de følgende 4 moduler.

Modul 2: 4. – 5. november 2019
Modul 3: 9. – 10. december 2019
Modul 4: 20. – 21. januar 2020
Modul 5: 24. – 25. februar 2020

Alle 5 moduler afholdes på:
Kursuscenter Brogaarden, Abelonelundvej 40, Strib, 5500 Middelfart.

Hvad koster det?

Hvert modul koster 5.600 kr. ekskl. moms og inkluderer overnatning,  fuld forplejning og materialer (undtagen drikkevarer om aftenen).
Såfremt der er mere end én deltager fra samme virksomhed på modul 2 – 5, opnås en rabat for efterfølgende deltagere på 15% svarende til kr. 3.000.- pr. deltager.

Tilmelding til efterårshold 2019

Tilmeld dig ved at sende en mail til dhv@dhv.dk eller ring på tlf. 32 63 04 70. Tilmeldingsfristen er senest d. 23. august 2019 for deltagelse i efterårsholdet, og tilmelding er bindende.
Ønsker du at få mere at vide, så send ovenstående mail, men ret emnelinjen til “Jeg ønsker mere information om lederuddannelse 2019.

Underviserne

Ole og Michael underviser på ejerlederuddannelsen

Har du spørgsmål til uddannelsen, kan spørgsmål rettes til underviserne Michael Jensen på telefon 51 24 07 86 og Ole Nielsen på telefon 40 88 37 84.

Læs mere om Ole og Michael, og hvorfor lige netop de to er så dygtige som de er.

 

 

Vi gentager succesen fra tidligere år, og tilbyder nu igen Ejerlederuddannelsen i samarbejde med SMVdanmark. Vi har lagt vægt på, at underviserne kender de små og mellemstore virksomheder, hverdagens udfordringer og vigtigheden af at fokusere på praktiske løsninger