Invitation: Sådan leder du din virksomhed godt gennem 2023

Det kræver is i maven at være håndværksmester i disse tider. Høj inflation, tårnhøje energiregninger og tilbageholdende forbrugere er blevet den nye hverdag, og det kræver fokus og godt lederskab. For det byder på både udfordringer og muligheder, der skal gribes.

Få gode råd til, hvordan du griber den nye hverdag an, når Dansk Håndværk og Redmark inviterer dig – og andre håndværksvirksomheder – til en eftermiddag med fokus på, hvordan du fører din virksomhed godt gennem de kommende år.

Arrangementet finder sted den 19. januar i København og den 26. januar i Aalborg. Det afsluttes med netværk og en let anretning. Det er gratis at deltage, og tilmeding foregår efter først til mølle-princippet. Se mere om tilmelding nederst på siden.

På programmet er:

Ny hverdag: Pas på fadgruberne og grib mulighederne
Ved Morten Frihagen, Direktør i Dansk Håndværk

  • Hvilke strategiske overvejelser bør du gøre dig i et nyt marked
  • Hvilke tendenser ser Dansk Håndværk i øjeblikket
  • Hvordan sikrer du den gode håndværkeroplevelse
  • Rekruttering og fastholdelse af kvalificeretarbejdskraft

Sådan håndterer du dit salg og den gode kundeservice
Ved Jesper Christensen, Director, Sales and Performance, Redmark

  • Der er stadig omsætning – der bliver bare mere kamp om den
  • Er du synlig i markedet?
  • Hvordan skaber du salgskultur i din virksomhed?
  • Har du en pipeline?
  • Er du med i de rigtige netværk?
  • Har du de personlige egenskaber til at skabe salget og kontakterne?

Fra Redmark deltager også Søren Bünger og Jesper Kongsted. De er begge statsautoriserede revisorer og partnere i Redmark. De gør dig klogere på bl.a. projektopfølgning, fakturering, likviditetsbudgetter og overvejelser vedrørende garantiforpligtelser.

Hvor, hvornår og tilmelding

København
Torsdag den 19/1-2023 kl. 15.00 -17.00
Hos Dansk Håndværk, Islands Brygge 26
2300 København S

Tilmeld dig på mail til: bp@redmark.dk

Aalborg
Torsdag den 26/1-2023 kl. 15.00 -17.00
Hos Redmark, Hasseris Bymidte 6
9000 Aalborg

Tilmeld dig på mail til: ifr@redmark.dk