Håndværkets Dag & Generalforsamling 2017

Håndværkets Dag og Generalforsamlingen 2017 løber sædvanen tro af stablen i april, og vi håber, at du har tid og lyst til at deltage i en spændende dag med mulighed for faglig inspiration, uformelle netværk med kolleger og hyggeligt samvær:

Fredag d. 28. april 2017 fra kl. 12.00 på
Montra Hotel Hanstholm
Chr. Hansens Vej 2
7730 Hanstholm

 

Læs invitation og program her.

Alle medlemmer er meget velkomne

Vi håber at se både gamle og nye medlemmer – også dem, der aldrig har deltaget i aktiviteterne før. Vi har gjort det nemt at deltage – bl.a med mulighed for fælles transport med bus.

Indsendelse af forslag

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal skriftligt meddeles sekretariatet senest 30 dage før generalforsamlingen, dvs. senest tirsdag den 28. marts 2017.

Transport til og fra Hanstholm

Som noget nyt tilbyder vi buskørsel både til og fra Hanstholm med opsamling i København, Slagelse, Odense og Vejle.
Der er dog ikke tale om en helt almindelig bustur!
Udover samvær og hygge med kolleger og ægtefæller, kan du tage en snak med os på sekretariatet i Dansk Håndværk og få direkte 1-til-1 rådgivning om alt fra byggejura og overenskomst til kurser og efteruddannelse. Busturen fungerer således også som mødelokale til en god snak om hvad der rører sig i din virksomhed.

Pris pr. person

Generalforsamling, festmiddag og overnatning inkl. morgenmad: kr. 1.195,00
Generalforsamling og festmiddag: kr. 595,00
Generalforsamling: Gratis for medlemmer

Ledsagertur

Følg med i Olsen-bandens fodspor og oplev Nordeuropas største befæstningsanlæg fra 2. Verdenskrig på Museumscenter Hanstholm. Vi får en guidet rundvisning der vil fortælle om museumsbunkeren, og om livet i og omkring den – og vi tør godt garantere at det bliver rigtig spændende!
Afgang fra Hotellet kl. ca. 14.45.

Tilmeldingsfrist

Senest d. 20. februar 2017 til dhv@dhv.dk, eller tlf.  32 63 04 70

 

Nulstille kodeord
Venligst indtast din e-mail-adresse. Du får et nyt kodeord via e-mail.