Håndværkerfradrag: Lettere at få kunder til at betale

28. februar er frist for betaling, hvis kunder skal have Håndværkerfradrag for arbejde, du har udført for dem sidste år.

Det kan derfor være en god ide, at minde kunder med en udestående faktura om, at Skat kræver, at regningen skal betales inden månedens udgang, hvis fradrages skal tages med i dette års skatteopgørelse. Det er desuden et krav, at der betales elektronisk med bankoverførsel, mobile pay eller lignende – der må ikke betales kontant. Derefter skal kunden huske selv at indberette fradraget til Skat senest den 1. maj.

Fradraget er på 12.000 kroner per person og dækker både for arbejde på boligen og fritidshuset – dog stadigt maksimalt 12.000 kr. i alt.

God service og kundepleje
Som en god kundeservice kan du også minde andre gode kunder, der sidste år har fået udført arbejde, som er dækket af ordningen, om at de skal huske fradraget. Det er på op til i alt 12.000 kroner af de dele af fakturaer, der vedrører arbejdsløn og er dækket at reglerne, som man kan finde på denne side under “Håndværksydelser som giver fradrag”.

Generelt er det i løbet af året en god ide når du giver tilbud eller er på besøg hos en kunde, at minde dem om at de (for visse typer arbejde) kan få fradrag.

Fradraget stiger i øvrigt til 12.200 i år – dvs. det fradrag der kan indberettes næste år på denne tid.

 

Nulstille kodeord
Venligst indtast din e-mail-adresse. Du får et nyt kodeord via e-mail.