Gode råd om at forhandle med din bank

Virksomheder og banker går ofte skævt af hinanden, og det er brandærgerligt, når det skyldes misforståelser og manglende information.

SMVdanmark har skrevet bogen ‘Sådan forhandler du med din bank’ for at klæde SMV’ere bedre på, når de taler med deres bank. Bogen er på knap 40 sider og indeholder en lang række konkrete råd og redskaber.

Bogen er skrevet i samarbejde med Finans Danmark og FSR, der ruster SMV’ere til mødet med banken og er bygget op med konkrete råd og tips til, hvad man kan gøre før, under og efter mødet med banken.

Banken er reelt en slags forretningspartner, som man kan forhandle med. Jo bedre man selv er forberedt til mødet, jo større er sandsynligheden for, at bankrådgiveren vurderer, at man er et godt parti, der har styr på sin virksomhed

Hent bogen gratis

10 gode råd fra bogen

  • Vær velforberedt før mødet med banken
  • Udarbejd præsentationsmateriale for din virksomhed/dit projekt
  • Udarbejd driftsbudget og likviditetsbudget og følg løbende op på dem
  • Dokumentér over for banken, at du er en god og kompetent virksomhedsleder
  • Gør hvad du kan for at opretholde virksomhedens egenkapital og egenfinansiering
  • Skaf flere lånetilbud – din nuværende bank er ikke den eneste mulige kilde til kredit/finansiering
  • Undersøg mulighederne for supplerende og andre finansieringsmuligheder
  • Stil krav til din bank – fx at de besøger din virksomhed, og at du har en fast kontaktperson i banken
  • Renter, gebyrer og sikkerhedskrav er til forhandling hos din bank. Find ud af, hvordan du styrker din forhandlingsposition
  • Brug din revisor og andre rådgivere aktivt over for banken.