Fra mester til mester: ”Vi fokuserer på osten, ikke på hullerne”

Tømrermester Henrik Staun har i år et overskud, der er større end nogensinde før. Det til trods for, at han tidligere har stået i front for en noget større virksomhed end Byggefirmaet Staun, som han i dag driver med sin familie. Hvad er så opskriften på det? Det er bl.a. et max på antal medarbejdere. Læs her, hvad der kendetegner familievirksomheden i det nordjyske og få et par gode råd med på vejen. Fra mester til mester.

Der skal snart fejres fire års fødselsdag hos Byggefirmaet Staun. Men hovedmanden bag har en hel del flere fødselsdage bag sig. Henrik Staun blev udlært tømrer i 1983 og har mange års erfaring som tømrermester. Og det med rigtig mange ansatte. Men i hans nye liv, som han kalder det, er der sat et max på antal ansatte. Det hele foregår sammen med familien. Byggefirmaet Staun er nemlig et familiefirma, hvor både hustruen Pia, sønnen Niclas og datteren Isabella er med ombord. Og selvom de ikke har over 100 mand ansat, er overskuddet større end noget andet, Henrik Staun tidligere har præsteret.

Fem råd fra mester til mester

1. Hav styr på dit bagland
Der skal være styr på tingene. Hav familien med, pas på dine medarbejdere, dyrk de gode samarbejdspartnere og plej kunderne.
2. Sæt et kvalitetsniveau du kan være bekendt
Den faglige stolthed skal være med. Ordentlighed og kvalitet skal være i højsædet.
3. Sørg for at forlade et projekt med en god stemning
Det kan godt være, at det lige koster dig lidt i timer, men det er så vigtigt at få afsluttet opgaverne godt. Det husker kunderne.
4. Husk at det er en livsstil – ikke et 8-16 job
Det kræver mange timer, og det er en livsstil at være selvstændig. Man er aldrig helt færdig. Men tro på det og udlev din drøm. Det er også virkelig spændende.
5. Prioriter kontorarbejdet
Det fylder mere og mere, og det kan spænde ben for den dygtigste håndværker, hvis ikke det bliver prioriteret. Den ideelle tømrermester er i dag 40 år, har 30 års erfaring og er juristuddannet.

Vi har styr på dyret

Når man spørger ind til, hvordan det er lykkedes, så bliver pilen ved med at pege tilbage på, at virksomheden ikke vokser over de 25 medarbejdere. For det giver mulighed for, at kerneværdierne som tillid, nærvær, inddragelse og fællesskab ikke bare er noget, der er blevet skrevet ind i en strategi og lagt i skuffen. Det gennemsyrer derimod hverdagen for både medarbejdere og ledelse.

”Vi har styr på dyret, hvis du forstår, hvad jeg mener. Jeg ved hele tiden, hvad alle i firmaet laver, og hvor de er. Og det vidste jeg også i går, og det ved jeg også på tirsdag. Det giver mig et helt andet overblik og en helt anden ro. I mit tidligere liv var der i snit fire mand på toilettet hele tiden, hvis du regnede det ud. Nu har vi styr på det hele,” konstaterer han og forklarer videre, at det giver ham mulighed for at være nærværende på en helt anden måde end, hvis medarbejderstaben voksede yderligere.

Og det er ikke fordi, at der ikke er mulighed for at udvide, for opgaverne er der til det. Men som Henrik Staun fortæller, så er det ikke nødvendigt at tage mere ind, end de kan løfte – med de 25 medarbejdere. Som han understreger:

”Det er ingen skam at sige nej. Det er derimod nødvendigt at kunne.”

Skal vi ikke lige gøre det

Nærvær er en af nøglerne til det stærke fællesskab og den ejerskabskultur, som han ser hos sine medarbejdere. Blandt andet i måden de omtaler og går til opgaverne på.

”Det er altid fedt, når jeg hører en svend eller lærling bruge ordet vi. Skal vi ikke lige gøre det… Den vi-kultur er meget vigtig for os,” fortæller Henrik.

Derfor er inddragelse også et ord, Henrik Staun gerne tager i sin mund og praktiserer. Han overdrager trygt opgaverne til sine medarbejdere. For de ved lige præcis, hvad de skal, og hvordan de vil gribe det an.

”Hos os sætter tømreren ikke bare en skrue i et sted, han har fået vist. Nej, han kan se huset for sig allerede, når han begynder med den første pind. Lige som mureren, der lægger den første sten. Han kan se hele tilbygningen for sig,” fortæller Henrik Staun.

For hos Staun tales opgaverne igennem med samtlige medarbejdere, der er involveret, og alle får et print af ordrebekræftelsen med kundens underskrift. Og på den måde opstår der ejerskab, og opgaverne løses på bedste vis.

”Vi sætter en ære i at inddrage vores håndværkere, der jo også selv er med til at beslutte, hvordan vi skal gribe opgaverne an. Så brænder de jo helt igennem for, at det skal lykkes. De bestiller også selv materialer. De er med hele vejen,” supplerer Henrik Staun.

De kommer aldrig til en låst dør

Henrik Staun kender sine medarbejdere. Endnu en fordel ved, at stop-skiltet popper op ved de 25 ansatte. Der hersker en familiær stemning, som ikke kun inkluderer de fire, der deler navn.

”Jeg kan også se, hvis en svend hænger lidt med skuffen, så tager jeg en snak med ham. Måske er det lidt svært derhjemme. Den nærhed betyder så meget. Og den har vi, når vi kun er 25. For jeg kender mine medarbejdere, og de kommer aldrig til en låst dør. Vi har fået bygget noget helt familiært op. Og hvad giver det så os som arbejdsgiver? Jo mere du giver, jo mere får du tilbage,” fortæller han.

Også i medarbejdernes tilgang til arbejdet, er fællesskabsfølelsen tydelig. Man er sammen om at afslutte opgaverne, også selvom tiden måske har sneget sig lidt om på den anden side af fyraften.

”De gør tingene færdige. Og mureren han rydder også op efter tømreren, for så kan tømreren også nå at blive færdig. Måske har de så brugt et kvarter eller tyve minutter af deres egen fritid, men byggeriet er færdigt. Og så er der til gengæld luft til, at man dagen efter kan hente barnet et kvarter tidligere. Vi er der for hinanden. Det er så sindssygt vigtigt,” understreger Henrik Staun.

Vi går ikke ned på udstyr

Det er også tydeligt, at det skal være sjovt at gå på arbejde hos familien Staun. Udstyr går de i hvert fald ikke ned på.

”Der er jo ikke forskel på børn og voksnes legesager. Der er kun forskel på prisen. Vores medarbejdere har det værktøj, der skal til. De har den bil, de skal bruge. Vi har flere byggelifte, løftegrej og hjælpemidler her, end i mit gamle firma, hvor vi havde 108 ansat. Ingen skal vente på at kunne løse deres opgaver. Udstyret er der,” fortæller Henrik Staun.

Samtidig får medarbejderne lov til at gøre det, de er gode til. Og så bliver arbejdet som regel også sjovere. Igen en gevinst ved ikke at have mere end 25 medarbejdere.

”Vi har indrettet det sådan, at dem, der er gode til at lave tage, de skal selvfølgelig lave tage. Det er der andre, der bestemt ikke er gode til. Men så skal de lave noget andet, som de er gode til. Og det kan vi styre, når vi ikke er flere end 25 mand,” konstaterer Henrik Staun.

Det er formentlig også derfor, at Stauns medarbejdere sjældent er på udkig efter noget andet. For græsset er ganske grønt, hvor de er. Som Henrik Staun på nordjysk vis formulerer det: ”Vi døjer absolut ikke med personaleflugt.”

Vi lever af kundernes kunder

Men det er ikke kun medarbejderne, der er glade. Alt dette kommer naturligvis også kunderne til gode, og de er ifølge Henrik Staun som regel godt tilfredse.

”Vi er begyndt at leve af kundernes kunder. Det er et sjovt begreb, men vi bliver jo anbefalet videre, når vi har lavet noget godt. Vi er ikke de billigste. Men vi bygger kvalitet, og vi har ordholdenhed. Når jeg siger, at vi er færdige, så er vi færdige. Om jeg så selv skal gå der lørdag eftermiddag. For det kan kunderne huske, og det skaber tillid,” fortæller han.

Det samme gælder de gode samarbejdspartnere, som Byggefirmaet Staun gør meget ud af at pleje. Her handler det i høj grad også om tillid:

”En af grundene til vores succes, for i al beskedenhed, synes jeg, at vi har succes, er at vi har nogle faste samarbejdspartnere, som vi kan stole på, og hvor en aftale er en aftale. Vi aftaler stadig mange ting bare med et håndtryk. Så kan det godt være, at jeg sender en mail bagefter, så vi har styr på det, men vi aftaler og taler om tingene,” forklarer han.

Lærlinge er en del af fødekæden

I øjeblikket har Staun fem tømrerlærlinge og en murerlærling, og det er en helt naturlig del af virksomhedens hverdag. Henrik Staun undrer sig over, at det ikke forholder sig sådan i alle virksomheder.

”Jeg kan simpelthen ikke forstå, at man ikke vil tage lærlinge. Det er jo vores fødekæde. Vi kan jo ikke sikre fremtiden uden,” konstaterer han.

Hos Staun har lærlingene en fast mentor, som de kan gå til, hvis de har spørgsmål og som sørger for at følge op på deres uddannelser. De er med, når opgaverne gennemgås, og de bliver inddraget på helt samme vis som svendene.

”De er med til det hele. De sidder også med ved bordet, når vi taler om, hvordan skal den her tilbygning laves. De går ikke bare og rydder op i skurvognen. Vi gør meget ud af at inddrage vores lærlinge, så de også tager ejerskab og får en god uddannelse,” fortæller han.

Sådan er ejerskabet fordelt
Henrik Staun ejer 51 %
Niclas Staun ejer 34 %
Pia Staun ejer 10 %
Isabella Staun ejer 5 %

Vi fokuserer på osten

Selvom fremtiden kan se lidt dyster ud i disse tider, så er Henrik Staun meget optimistisk. Han sidder med en virksomhedsmodel, som både han og familien trives rigtig godt med, og hvor de har det sjovt 95 % af tiden. Som han selv beskriver det, har han ikke været så lykkelig i sit arbejdsliv de sidste 20 år.

”Vi ser meget positivt på fremtiden. Vi kan godt se, at vi kigger ind i et svært marked i øjeblikket. Men hvor der er et svært marked, er der også spændende muligheder. Og vi fokuserer hellere på osten end på hullerne,” konstaterer han.

Længere ude i fremtiden er der også styr på virksomheden. Her er det planen, at sønnen Niclas Staun, der ejer 34 % af virksomheden og, skal overtage førersædet.

”Han brænder så meget for det, og det er da en fed fornemmelse allerede som 59-årig at vide, at fødekæden er sikret.”

Tidligere artikler i serien Fra mester til mester

Kirsten Abitz, Møbelværkstedet:
”Møbelpolstrer, er det ikke kun mænd i brune kitler med en cigar i munden?”

Benny Larsen, Bela-Byg A/S:
“Lærlingene holder os til ilden” 

Nick og Vivi Tygesen, N.T. Tømrer & Snedkerforretning:
”Vi læner os ikke tilbage og siger, at det er træls. Vi får tingene løst”

Brian Hovmand, Heto ApS:
”Vi fik først rigtig succes da jeg lærte at slippe ansvaret”

Tømrermester Niels Larsen:
“Det er ikke en dans på roser for tiden”

Snedkermester Michael Vogt:
“Det startede i forældrenes hønsehus”