Finanslov: En trist dag for de små virksomheder

– Forstemmende og for dårligt. En trist dag for de små virksomheder. Sådan lyder reaktionen på dagens finanslovsforlig fra arbejdsgiverne i Dansk Håndværk.

– Politikerne spænder med en 200 pct. skattestigning på generationsskifte ben for at en lang række små og mellemstore virksomheder kan videreføres. Det viser at man slet ikke forstår de små virksomheders vilkår og det er forstemmende, lyder det fra Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndværk.

“Aftalen viser at man slet ikke forstår de små
virksomheders vilkår og det er forstemmende.”

Finansforliget betyder at afgiften, når en virksomhed skal videreføres af næste generation til næste år stiger fra de planlagte 5 pct. til hele 15 pct. Men man kan ikke bare beskatte de folk, der skaber arbejdspladser, efter forgodtbefindende uden at noget helt grundlæggende i vores samfund går fløjten, advarer Dansk Håndværk:

– Finansaftalens brandbeskatning på generationsskifte blokerer for at iværksætterne kan overtage og videreføre sunde virksomheder. Samtidigt har politikerne igen afsat et betydeligt millionbeløb, der oven i de eksisterende indsatser skal hjælpe iværksættere igang med at skabe nye virksomheder. Det er tydeligt, at den ene hånd ikke ved, hvad den anden gør, mener arbejdsgiverdirektøren.

“Det er tydeligt at den ene hånd ikke ved, hvad den anden gør.”

Slap for flere udgifter ved sygdom
Til gengæld slap virksomhederne for forlængelsen af den arbejdsgiver betalte periode ved langtidssygdom, som gled ud af aftalen i sidste øjeblik.

– Det er naturligvis godt. Vi har været dybt forundrede over at regeringen ikke ville være med til at tage hånd om de langtidssyge. Men alene det at forslaget overlevede i forhandlingerne så længe viser at der grundlæggende mangler forståelse for de små virksomheders forhold, mener Morten Frihagen.

—————————————-

Yderligere oplysninger:
Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndværk Tlf./SMS: 29 37 84 88,
Foto til evt. illustration kan findes på www.dhv.dk under nyheder – presse

Nulstille kodeord
Venligst indtast din e-mail-adresse. Du får et nyt kodeord via e-mail.