SMVdanmark har udarbejdet dette notat om juridiske konsekvenser, hvis din entreprise bliver påvirket af coronavirussen, for eksempel fordi dine materialer er forsinkede eller du pludselig står uden mandskab:
Udgangspunktet er, at entreprenøren skal levere i overensstemmelse med en indgået aftale, herunder den aftalte tidsplan. Er der aftalt AB, herunder AB 92 eller AB 18, vil entreprenøren dog under visse omstændigheder have ret til at kræve tidsfristforlængelse.
Har parterne ikke aftalt, at AB skal gælde, vil man formentlig alligevel kunne bruge bestemmelserne udfyldende.
Force Majeure eller offentlige påbud/forbud I relation til coronavirussen er bestemmelserne om ”force majeure” relevante. I AB 92 er det § 24, stk. 1, nr. 3 og i AB 18 er det § 39, stk. 1, litra c. Bestemmelserne omhandler forsinkelse som følge af udefrakommende ekstraordinære forhold, som entreprenøren er uden skyld i og ikke er herre over.
Herudover giver AB-kontrakterne mulighed for at kræve tidsfristforlængelse i tilfælde af forsinkelse af arbejdet som følge af offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes entreprenørens forhold. Dette følger af AB 92 § 24, stk. 1, nr. 5 og AB 18 § 39, stk. 1, litra e. Disse bestemmelser er relevante, da der i øjeblikket udstedes offentlige påbud om karantæne.
Spørgsmålet er herefter, hvorvidt konsekvenserne af denne coronavirus giver entreprenøren ret til tidsfristforlængelse iht. reglerne om ”force majeure” eller offentlige påbud eller forbud.
Coronavirussen udgør, ifølge en erklæring fra WHO tilbage i januar måned, en international sundhedskrise. Siden har WHO meldt ud, at risiko for global spredning nu er meget høj. Ifølge Sundhedsstyrelsen forventes det, at WHO snart vil erklære pandemisk udbredelse af COVID-19. Sundhedsstyrelsen og den danske regering har udstedt retningslinjer ud fra en strategi om at forebygge smittespredning, så vidt det er muligt.
Der vil derfor, i det omfang entreprenøren kan dokumentere, at forsinkelsen skyldes manglende eller forsinket materialeleverance pga. den udbredte virus – navnlig hvis leverancen skulle komme fra et af de særlige risikoområder – være gode argumenter for at lade entreprenøren påberåbe sig ”force majeure”. Det samme må være tilfældet, såfremt store dele af entreprenørens ansatte rammes af påbuddet om karantæne, og det ikke er muligt at finde anden arbejdskraft.
Man skal dog være opmærksom på, om der i den konkrete situation er indgået andre aftaler, der kan have betydning for vurderingen. Endvidere har det betydning, hvor meget man på tidspunktet for aftalens indgåelse kendte til udfordringerne. Det er derfor altid en konkret vurdering, hvorvidt entreprenøren kan påberåbe sig ”force majeure”.
”Force majeure” eller ej, skal entreprenøren altid iht. loyalitetsprincippet orientere bygherren om potentielle risici for forsinkelse, ligesom entreprenøren skal forsøge at undgå eller begrænse en eventuel forsinkelse. Principperne om loyalitet og samarbejde følger af AB 92 § 24, stk. 2, og AB 18 § 39, stk. 2 og 3.