Det er blevet lettere: Find AMU-kurser indenfor dit fagområde

Virksomheder og ansatte kan nu finde AMU-kurser på www.voksenuddannelse.dk, der er en samlet indgang til alle mulighederne – og den er både nem at overskue og let at bruge.

På www.voksenuddannelse.dk kan man finde kurser som kursist, men der er også en indgang til virksomheder, hvor du får overblik over mulighederne, inkl. de forskellige tilskuds- og støtteordninger der findes: https://www.voksenuddannelse.dk/kun-virksomheder

Bemærk at man stadigt skal tilmelde sig via netsiden www.efteruddannelse.dk, men den nye netside giver et fint overblik over mulighederne – eksempelvis indenfor byggefagenes område, hvor der blandt andet er  kurser for murere og tømrere.

Samtidig vejleder Undervisningsministeriet nu om voksenuddannelse, så har du eller dine medarbejdere spørgsmål til fx AMU-kurser, eller andre efter- og videreuddannelse, kan man bruge eVejledningen (også aften og weekend) som kan kontaktes via telefon, chat og e-mail (www.ug.dk/evejledning).

Inspiration til efteruddannelse af medarbejdere
Er du på udkig efter efteruddannelse til dine medarbejdere, så kig på den nye hjemmeside:  www.voksenuddannelse.dk

Forslag til forbedringer
SMVdanmark kan bringe spørgsmål, kommentarer og forslag videre til udviklerne, så systemet bliver så brugervenligt som muligt. Og som medlem af Dansk Håndværk har du samtidigt adgang til SMVdanmarks service – så har du forslag til forbedringer eller oplever problemer, så skriv til chefkonsulent Heike Hoffmann på hoffmann@smvdanmark.dk