Webinar: Trives du, mester?

Webinar  torsdag den 19. september 2024 kl. 09:00-10:00

TILMELD DIG HER

I årtier har vi talt om medarbejdernes trivsel, mens det forholder sig helt modsat for lederne. Deres trivsel har været deres egen sag, og som leder står du alt for ofte alene, når det handler om din trivsel.

Der er ikke noget vidundermiddel i en presset hverdag som selvstændig i håndværksbranchen. Det er hårdt arbejde med mange krav og vilkår hængende over hovedet – men der er altid nogle knapper, man kan skrue på. Dem skal vi afdække og tale om. For det handler om at kunne holde til arbejdet og arbejdspresset – også på den lange bane. Her er trivsel en afgørende faktor.

To konkollegaer deler deres erfaringer
På webinaret møder du to ejerledere fra Dansk Håndværks medlemsvirksomheder, der kender udfordringer og præmisser.

Christian Buchwald.
Tømrermester Christian Buchwald.
Bo Thuelund.
Mester Bo Thuelund, Nr. Søby Auto- og Møbelpolstring.

Tømrermester Christian Buchwald har haft et med hans egne ord “vanvittigt turbulent år”. Han oplevede, at det blev helt nødvendigt at gøre noget anderledes for ikke at tabe pusten. Det blev året, hvor han tog en lederuddannelse for at væbne sig til situationen, og hvor han etablerede et netværk med ligesindede mestre.

Bo Thuelund kunne i februar 2024 fejre 25 års jubilæum som selvstændig møbelpolstrer. Han glæder sig hver eneste dag til at gå på arbejde, men det har ikke altid været nemt. Der har været og er bump på vejen, men Bo har fundet ud af, hvad der giver ham arbejdsglæde og trivsel, og disse ‘holdepunkter’ vil han gerne give videre til andre selvstændige håndværksmestre.

Webinaret faciliteres af ledelsesrådgiver, forsker og underviser Jan Heiberg Johansen. Direktør i Dansk Håndværk, Morten Frihagen, byder velkommen.


Baggrund
Sammen med en  række toneangivende fag-, branche- og erhvervsorganisationer sætter Dansk Håndværk fokus på mesters/lederes trivsel. Indsatsen er et partnerskab mellem Dansk Håndværk, DI, Lederne, Forsikring & Pension, DJØF, Dansk Erhverv, Dansk HR, Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, Erhvervshus Sjælland og Business Lolland-Falster med støtte fra Velliv Foreningen. Jan Heiberg Johansen fra ’Heiberg – ledelse, læring og analyse Aps’ er initiativtager til indsatsen sammen med Lederne samt Forsikring & Pension. Læs mere på Lederes Trivsel