Social dumping: En række byggevirksomheder under luppen

I slutningen af juni var Skattestyrelsen sammen med Arbejdstilsynet og politiet på landsdækkene kontrolbesøg hos en lang række virksomheder –  blandt andet 20 virksomheder primært i byggebranchen i København og fem byggevirksomheder i Køge.

På aktionen undersøgte man om regnskaberne var i orden, og om virksomhederne afregner den skat og moms, de skal, samt om de udenlandske medarbejdere havde et skattepersonnummer.

Under aktionen talte Skattestyrelsen med medarbejderne, først og fremmest de udenlandske men også danske statsborgere.

17 af virksomhederne i København – primært i byggebranchen – og alle fem byggevirksomheder i Køge-området vil nu blive undersøgt nærmere af Skat.

Aktion er den fjerde ud af i alt otte planlagte landsdækkende kontroller i år. Derudover er der planlagt yderligere 17 regionale social dumping aktioner i år.