Danske Snedker og Tømrermestre

Medlemsservice
Arbejdsmiljø, Lærlinge, Personaleforhold, Din side...
Forbruger & Garanti
Find håndværker, Ankenævn, Garantiordning...
Nyheder
Nyheder, Opslagstavlen, Kalender, Nyhedsbrev...
Om Dansk Håndværk
Hvordan bliver jeg medlem? Medlemsfordele, Kontakt...
Søg på DST
Log ind
Glemt kodeord

Dansk Håndværk åbner døren for hele håndværkssektoren

26/04/2010, skrevet af ABM

Danske Snedker- og Tømrermestre skifter navn til Dansk Håndværk
Danske Snedker- og Tømrermestre besluttede på weekendens generalforsamling at skifte navn til Dansk Håndværk for dermed at signalere, at Dansk Håndværk er det naturlige samlingspunkt for små og mellemstore virksomheder inden for byggeri, håndværk og industri:
Dansk Håndværks formand Niels Techen understreger, at navneskiftet er en naturlig del af den udvikling, der sker i organisationsverdenen netop nu:
- Med navneskiftet til Dansk Håndværk vil vi for alvor åbne for andre virksomheder indenfor byggeri og håndværk end vores traditionelle medlemskreds. Overenskomsterne med TIB har vi altid haft, og for ca. ét år siden fik vi også overenskomsterne med 3F på plads. Overenskomsterne med 3F dækker murerne og det øvrige bygge og anlægsområde, og derfor er det helt naturligt, at vi nu også byder disse virksomheder velkommen, siger Niels Techen, der også ser andre perspektiver i navneskiftet:

Vagt i gevær
- Dansk Håndværk er klar til at optage medlemmer inden for hele byggebranchen, eksempelvis også murere og entreprenører. Vi forventer en del nye medlemmer, da navnet Dansk Håndværk sender et klart signal til hele bygge- og håndværksbranchen . Vi vil heller ikke udelukke, at der kan ske fusioner med andre organisationer i fremtiden, så Dansk Håndværk med endnu større styrke over for blandt andre politikerne kan råbe vagt i gevær, når mindre virksomheder overses eller ligefrem trynes af love og regler, der alt for ofte primært tilgodeser de store virksomheder, siger Niels Techen.

Kan give skrammer
Dansk Håndværks direktør Erik Møbius slår fast, at organisationen i fremtiden vil  være mere markant i den offentlige debat og sige fra, når små og mellemstore virksomheder ikke tilgodeses i rimelig grad:
- Det kan give lidt skrammer, når man ikke længere blot dukker hovedet og gør, som de store siger. Men der er et stort behov for en arbejdsgiverorganisation, som først og fremmest tænker på de små og mellemstore virksomheder. Dansk Håndværk er den organisation, siger  Erik Møbius og understreger, at Dansk Håndværk fortsat er  medlem af Håndværksrådet og vil intensivere samarbejdet med Håndværksrådets medarbejdere for at få sat endnu mere fokus på de små og mellemstore virksomheders eksistensbetingelser.

Yderligere oplysninger hos Niels Techen, Formand for Dansk Håndværk på telefon: 4036 0246 eller Erik Møbius, Direktør for Dansk Håndværk på telefon 2084 8818

________________________________________________________________________

Dansk Håndværk er organisationen for små og mellemstore virksomheder inden for byggeri, håndværk og industri


Kommentarer

Skriv kommentar

Copyright © 2010 | Dansk Håndværk | Islands Brygge 26 | Postbox 1987 | 2300 København S. | Tlf: 32630470 | Mail: dhv@dhv.dk