Praktik
Før virksomheden kan uddanne elever, skal virksomheden være godkendt som praktikplads.
Hvordan ansøges der om godkendelse?
- Ansøgningsskema til godkendelse som praktiksted i det pågældende speciale, trin eller uddannelse. Ansøgningsskemaet kan hentes her eller ved at kontakte den lokale tekniske skole, de lokale uddannelsesfolk eller Byggeriets Uddannelser, der så sender det fornødne materiale.
- Ansøgningsskemaet udfyldes og indsendes til Byggeriets Uddannelser, der vurderer ansøgningen. Hvis de angivne oplysninger er tilstrækkelige, sendes oplysningerne til det lokale uddannelsesudvalg, der vurderer hvorvidt virksomheden lever op til kravene til en praktikplads.
- Enten godkendes virksomheden på baggrund af de indsendte oplysninger, eller også aftales et møde med virksomheden, hvor det lokale uddannelsesudvalg besigtiger virksomheden. Under besigtigelsen skal en ansvarlig for virksomheden være til stede.
- Efter mødet er afholdt sender det lokale uddannelsesudvalg deres vurdering til Byggeriets Uddannelser, der meddeler virksomheden godkendelse, begrænset godkendelse eller afslag.
Ansøgning om godkendelse af praktikplads vil typisk blive behandlet i løbet af et par uger.