Elevens løn varierer efter uddannelsestrin. Lønperioderne 2, 3 og 4 beregnes baglæns fra det tidspunkt hvor eleven er udlært således, at hver af disse lønperioder udgør 52 uger. Lønperiode 1 er variabel.
Lønsatsen for elever kan findes her.
Elever omfattes af pensionsordningen fra det fyldte 20. år efter samme regler, som er gældende for øvrige medarbejdere.
Pensionssatsen for elever kan findes her.
Elever har ret til fuld løn under sygdom.
Såfremt eleven vælger at fortsætte i virksomheden efter endt læretid, har eleven optjent anciennitet i forhold til løn under sygdom.
Såfremt elevens samlede skolevej er 20 km eller derover, skal virksomheden som udgangspunkt yde befordringsgodtgørelse til eleven. Denne godtgørelse refunderes af AER. Eleven får AER-refusionsblanketter på skolen.
For så vidt angår elever under maskinsnedkeruddannelsen gælder, at eleven i videst muligt omfang skal benytte offentlige befordringsmidler. Kun hvis benyttelse af offentlige befordringsmidler vil medføre urimeligt store ulemper, kan eget befordringsmiddel anvendes. Såfremt eleven vælger at benytte eget befordringsmiddel, svarer godtgørelsen til godtgørelsen for billigste offentlige transportmiddel. Anvendelse af eget befordringsmiddel skal godkendes af arbejdsgiveren.
For øvrige elever under Industri og Værkstedsoverenskomsten gælder, at eleven i videst muligt omfang skal benytte offentlige befordringsmidler, kun hvis benyttelse af offentlige befordringsmidler vil medføre urimeligt store ulemper, kan eget befordringsmiddel anvendes. Ved anvendelse af offentlige befordringsmidler yders der godtgørelse for faktisk afholdte udgifter. Ved anvendelse af eget befordringsmiddel, ydes godtgørelse svarende til det til enhver tid gældende befordringstilskud til deltagere på efteruddannelseskurser, når den samlede skolevej er 20 km eller derover.
For så vidt angår elever under Bygningsoverenskomsten gælder, at der i videst muligt omfang skal benyttes offentlige befordringsmidler. Kun hvis benyttelse af offentlige befordringsmidler vil medføre urimeligt store ulemper for eleven, kan eget befordringsmiddel benyttes. Såfremt eleven vælger at benytte eget transportmiddel, svarer godtgørelsen til den til enhver tid gældende befordringstilskud til deltagere på efteruddannelseskurser, når den samlede skolevej er over 20 km.
Satserne for kørselsgodtgørelse i skoleperioden kan findes her.
Hvor virksomheden stiller køretøj til rådighed betales ikke kørepenge.
Hvor eleven selv stiller køretøj til rådighed skelnes der mellem hovedstanden og provinsen.
Hovedstaden
For arbejde, der udføres inden for en afstand fra 5 km til og med 35 km fra elevens bopæl betales kørepenge pr. påbegyndt km for såvel hen- som hjemkørsel.
For afstande indtil 5 km fra elevens bopæl ydes ikke kørepenge.
For afstande over 35 km akkorderes jf. gældende bestemmelser.
Satsen for kørepenge kan findes her.
Provinsen
For arbejde, der udføres inden for en afstand fra 10 km til og 35 km fra elevens bopæl betales kørepenge pr. påbegyndt km for såvel hen- som hjemkørsel.
For afstande indtil 10 km fra elevens bopæl ydes ikke kørepenge.
For afstande over 35 km akkorderes jf. gældende bestemmelser.
Satsen for kørepenge kan findes her.
Kørsel i arbejdstiden
Kørsel i arbejdstiden eksempelvis efter materialer og lignende, hvor eget køretøj benyttes, betales eleven pr. kørt km.
Satsen for kørsel i arbejdstiden kan findes her.
Elever har, som alle andre medarbejdere, pligt til at møde ved arbejdstidens begyndelse på den aktuelle byggeplads, og skal som udgangspunkt selv sørge for transporten.
Hvor eleven udfører ude- eller rejsearbejde betales efter samme regler som er gældende for øvrige medarbejdere.
Elever, der er fyldt 18 år, kan udføre overarbejde efter samme retningslinier og i samme udstrækning, som er gældende for øvrige medarbejdere.
Arbejdstiden for elever under 18 år må ikke overstige den sædvanlige arbejdstid for øvrige medarbejdere.
Elever under 18 år må ikke beskæftiges mere end 10 timer pr. dag.
For arbejde, der udføres uden for den enkelte uge fastlagte normale daglige arbejdstid betales efter det løntrin, eleven er placeret på, samt tillæg efter Bygningsoverenskomstens § 21.
Elever, der udfører overarbejde, betales ud over lønnen i stk. 4 - 12,5 % feriegodtgørelse, der udbetales til hovedferien. Vær opmærksom på beregning af feriepenge ved elevforholdets afslutning.
Elever kan i begrænset omfang udføre overarbejde efter samme retningslinjer og i samme udstrækning som er gældende for øvrige medarbejdere.
Elever, under 18 år, må ikke deltage i overarbejde i tidsrummet fra kl. 20.00 til kl. 06.00.
Elever, der udfører overarbejde betales ud over lønnen et tillæg efter Industri og Værkstedsoverenskomstens § 23.
Ferien udgør 25 arbejdsdage. Der ydes fuld løn under ferien samt et ferietillæg på 1 % af den løn der er optjent i virksomheden i det foregående optjeningsår – eksklusiv ferielønnen.
Såfremt eleven har optjent ferieløn, der kommer til udbetaling, mens eleven har ret til ferie med løn, modregnes denne betaling i ferielønnen. Dette gælder dog ikke, hvis ferie- og SH-betalingen er optjent ved akkordoverskud.
Såfremt uddannelsesaftalen er påbegyndt inden 1. juli i et ferieår, har eleven ret til 5 ugers betalt ferie i indeværende ferieår fra 1. maj til 30. april.
Såfremt uddannelsesaftalen påbegyndes 1. juli eller senere, er eleven først berettiget til 5 ugers ferie med løn i det følgende ferieår. Eleven er dog berettiget til 5 dages ferie med løn i indeværende ferieår, hvis virksomheden holder kollektivt ferielukket i perioden 1. oktober – 30. april.
Ved elevforholdets afslutning har lærlingen ret til 12,5 % feriegodtgørelse af den i det foregående kalenderårs udbetalte løn – og eventuelt tidligere år - fratrukket løn udbetalt under ferie (ferielønnen). Herudover er lærlingen berettiget til 12,5 % feriegodtgørelse i det løbende optjeningsår frem til ophørstidspunktet.
Der ydes frihed efter samme regler, som er gældende for øvrige medarbejder, med den aftalte elevløn.
Elever under træfagenes Byggeuddannelse og Træfagenes Industrielle Snedkeruddannelse får kompensation for ikke afholdte feriefridage.
1. maj, grundlovsdag samt fredagen efter Kristi Himmelfartsdag er overenskomstmæssige fridage, hvor eleven har ret til frihed med fuld løn. Er eleven afgivet til skole, gælder skolens arbejdstid/møderegler.
For så vidt angår frihed fredagen efter Kristi Himmelfartsdag, kan der lokalt træffes aftale om anden placering af dagen.
Elever afholder Søgnehelligdage med fuld løn.
Hvor elever deltager i svendenes akkorder, betaler svendene til virksomheden elevens timeløn plus tillæg.
Satsen for løn og tillæg kan findes her.
Hvor voksenelever deltager i svendenes akkord, træffes der lokalt aftale om deres udbetalingers modregning, der dog maksimalt kan udgøre fagets minimalløn.
Når øvrige medarbejder yder elever og voksenelever akkordoverskud, tilfalder den til beløbet svarende ferie- og SH-betaling eleverne.
Dansk Håndværk
Islands Brygge 26
Postbox 1987
2300 København S
Tlf: 32 63 04 70
Fax: 32 63 04 72