Danske Snedker og Tømrermestre

Medlemsservice
Arbejdsmiljø, Lærlinge, Personaleforhold, Din side...
Forbruger & Garanti
Find håndværker, Ankenævn, Garantiordning...
Nyheder
Nyheder, Opslagstavlen, Kalender, Nyhedsbrev...
Om Dansk Håndværk
Hvordan bliver jeg medlem? Medlemsfordele, Kontakt...
Søg på DST
Log ind
Glemt kodeord

Før du ansætter en elev

Før du ansætter en elev

Virksomheden skal være godkendt som praktiksted for at kunne ansætte elever. Hvis virksomheden ikke er godkendt, skal der ansøges om godkendelse. Du kan læse, hvordan du ansøger om godkendelse som praktiksted her.

Når virksomheden er blevet godkendt som praktiksted skal der udfærdiges en skriftlig uddannelsesaftale mellem virksomhed og elev.

Uddannelsesaftalen

En uddannelsesaftale er en gensidigt bindende kontrakt mellem virksomhed og elev.
Du kan hente uddannelsesaftalen her. Du kan også få udleveret en uddannelsesaftale på den tekniske skole.

Uddannelsesaftalen skal udfyldes, underskrives og sendes til den tekniske skole, hvor eleven skal gå. Det er vigtigt, at du udfylder uddannelsesaftalen korrekt. Eksempelvis er det vigtigt, at du husker at påføre hvilken overenskomst eleven ansættes under, undladelse heraf kan medføre en betydelig bod til virksomheden. Det er virksomhedens ansvar, at indholdet i uddannelsesaftalen er korrekt.

Den tekniske skole registrerer uddannelsesaftalen, påfører en afslutningsdato og sender en kopi til virksomhed og elev.

Hvis du er i tvivl om udfyldelse af uddannelsesaftalen, kan du kontakte sekretariatet, så hjælper vi dig med at få uddannelsesaftalen udfyldt korrekt.

Prøvetid

De første tre måneder uddannelsesaftalen løber er prøvetid. Hvis eleven skal på skole inden for de første tre måneders ansættelse, forlænges prøvetiden med skoleopholdets varighed. Under prøvetiden kan både virksomhed og elev ophæve uddannelsesaftalen uden varsel, og uden at angive nogen årsag. Efter prøvetidens udløb kan aftalen kun ophæves i særlige tilfælde.

Du skal bruge prøvetiden til at se eleven an. Du bør overveje følgende:
•    Møder eleven til tiden?
•    Ønsker eleven at lære faget?
•    Har eleven den rigtige holdning til arbejdet og til faget?
•    Hvordan er kommunikationen mellem eleven og de andre ansatte?
•    Har eleven fravær ud over det acceptable?
•    Hvordan er forholdet mellem de andre ansatte og eleven?

Uddannelsesaftalens løbetid

Uddannelsesaftalen løber som regel over 3 år og 6 til 11 måneder. På forsøgsbasis er der aftalt mulighed for, at der kan indgås en delaftale. En delaftale strækker sig over et praktikophold og et skoleophold.

Ring & spørg!

Dansk Håndværk
Islands Brygge 26
Postbox 1987
2300 København S

dhv@dhv.dk

  • Mandag - torsdag 8 - 15
  • Fredag 8 - 14

Tlf: 32 63 04 70

Fax: 32 63 04 72

Nyhedsbrev

Her har du mulighed for gratis at abonnere på vores nyhedsbrev. Du skal blot angive din mailadresse


Copyright © 2010 | Dansk Håndværk | Islands Brygge 26 | Postbox 1987 | 2300 København S. | Tlf: 32630470 | Mail: dhv@dhv.dk